Kom i god form med løbetræning

Løbetræning er en af de nemmeste måder at komme i gang med at træne. Det kræver intet andet end et par løbesko og en rute. Efter kun ganske få sekunder er pulsen oppe, hjertet og lungerne er i gang og hele kroppen bliver trænet.

Træn hele kroppen med løb

Selvom du måske hovedsageligt kan mærke det i lårene og lægmusklerne efter en hård løbetræning, så er løb faktisk en oplagt måde at træne hele sin krop. Benene bliver åbenlyst trænet, men i løb er det også essentielt, at du har den rigtige holdning, når du løber. På den måde bliver dine kernemuskler samt ryg- og skuldermuskler også trænet og vedligeholdt.

Du skal dog ikke regne med at ligne en bodybuilder efter et års løbetræning. Løb er nemlig ikke decideret styrketræning. Tværtimod går det i kategorien cardio træning. Ved cardio træning er det i højere grad den indre sundhed, der er i fokus. Dit hjerte og dine åndedrætsmuskler bliver stærkere og din iltoptagelse bliver hurtigere og bedre. I det store og hele kommer du i bedre form. Af selvsamme årsager er løbetræning oplagt, hvis dit mål er at smide et par kilo. Læs mere om forskellige træningsformer, og hvordan de gavner dig her.

Løb indendørs med et løbebånd

Det er dog ikke altid, at man har tid, lyst eller mulighed for at løbe udendørs, som ellers er det nemmeste. For det første kan det være koldt og glat derude om vinteren. Det er på ingen måde behageligt for hverken psyken eller vejrtrækningen at skulle od og løbe i det kolde vejr. Med for dybe indåndinger i for koldt vejr kan man ligefrem gøre skade på sig selv og det delikate væv i luftrør og lunger.

Selv i sommer og forår kan der dog være noget intimiderende i at gå ud af døren i stramt, syntetisk tøj og løbesko, hvis man i forvejen ikke rigtig er tilfreds med sit udseende eller de ekstra kilo, der sidder på sidebenene.

Sidst men ikke mindst kan det også bare være fordi, at man ganske enkelt ikke kan finde en rute i ens lokalområde, som passer til ens niveau. I både længde og sværhedsgrad skal din rute nemlig gerne passe til dig. Det dur ikke at du for hurtigt begynder at løbe lange eller hårde ture, men hvis det er det eneste, der er tilgængeligt, så kan det hurtigt virke demotiverende.

Alle disse problemer kan imidlertid løses med et løbebånd. Det kan du bare lade stå inde i stuen. Så har du altid adgang til det, og det vil stå og minde dig om, at du vist ikke har taget en løbetur. Nu er der nemlig ikke nogen undskyldning hvad angår hverken vejr eller selvtillid.

Du kan tilmed selv indstille den ideelle rute til lige netop dig. Det betyder, at du kan blive presset maksimalt uden pludselig at være faret vild i en skov, du ikke kender og skulle gå forpustet den lange vej hjem. I sidste ende handler det mere om hvilket løbebånd, du skal have, end om du skal have et løbebånd.

You might like

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *