Du står overfor at skulle tage dit første lån og skuer ud over junglen af forskellige lånemetoder. Spørgsmålene vælter rundt i dit hoved: Hvordan mister jeg færrest muligt penge? Hvilken lånetype passer bedst til mine behov? Hvad er et lån uden sikkerhed? Her giver vi dig en forståelig opstartsguide til dit første møde med verdenen af lån, renter og gebyrer, så du undgår at bevæge dig ud i de typiske begynderfejl.
1. Bliv bevidst om dit lånebehov
Det er bestemt ikke uden betydning, hvor stor en sum penge du skal låne, når det kommer til at vælge den rigtige lånemetode for dig. Der er stor forskel på, om vi snakker et lån til en ny computer eller til en ny bil. Det er derfor vigtigt, at du gør dig det klart, hvad dit behov for lån er. Står du overfor at skulle låne til flere forskellige ting, kan det være en god idé at skabe dig et grundigt overblik over dette, inden du bevæger dig ud i de første lån. Tænk dig generelt altid godt om, inden du foretager et lån. Lige så behjælpeligt et lån kan være, lige så meget kan det også give bagslag, hvis du ikke har været bevidst om muligheder, begrænsninger og behov fra starten. Husk, at det ikke blot er penge, du får forærende, men de skal tilbagebetales engang.
2. Undersøg de forskellige lånemetoder
Der findes mange forskellige lånemetoder. Sæt dig godt ind i disse inden du blot vælger det første, det bedste. Ved lån i banken er der en størst kontrol med, hvordan de lånte penge bruges.
Men banken er ikke din eneste løsning. Ved kviklån uden sikkerhed på nettet kræves du ikke på samme måde at redegøre for dit forbrug. Samtidig risikerer du ikke dine større værdier, som eksempelvis din bolig, i pant, hvis du ikke kan betale lånet tilbage. Der er mange muligheder for lån på nettet.
3. Hav en plan ved rentestigning
Det er klart at foretrække at skaffe sig et lån med en fast rente, hvis du er økonomisk ustabil. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser og selvom de måske kan være dyrere til at starte med, er det godt for dig, at du kan regne med, hvad du skal betale i rente og dermed lægge en konkret plan for tilbagebetalingen. Ved mange banklån, billån og boliglån kan der være risiko for ændringer i renten. Hvis du vælger at tage et af disse lån, er det altså vigtigt, at du har en plan for, hvad du gør, hvis renten stiger og om din økonomi vil kunne klare dette.
Vigtigst af alt når du låner penge, om det er på internettet eller i banken, er at du tager ansvaret på dig og bliver en bevidst låner. Hvis du låner uden at tænke dig om, er det kun dig selv, det rammer til sidst.